top of page

HUSORDEN

Se her hvad der forventes af en lejer

Hos V32 ønsker vi, at det altid er rart og hyggeligt at komme i kontorfællesskabet, og alle husets brugere har et fælles ansvar for at biddrage til dette.

 

 

KØKKEN

Alle brugere har ansvar for at køkkenet fremstår pænt og ryddeligt. 

Efter brug skal servise mv. stilles i opvaskemaskinen. Vi hjælper hinanden med at tømme opvaskemaskinen efter behov. Krummer fjernes fra bordene, og de aftørres.

 

Alle os der bruger mælkeskumeren hjælper hinanden med rengøring af den. Der ligger en lille børste på hylden over kaffemaskinen til at rense slangen med. Husk at stille mælkebeholderen med mælk på køl efter brug.

​

Alle må benytte sig af køleskabet, men vi skal hver i sær holde orden og smide gammelt mad ud, så der er plads til alle.

 

V32 bestræber sig på, at der altid er mælk til kaffen og køber mælk hver mandag, som bliver sat i køleskabsdøren.

 

AFFALDSSORTERING

Vi vil gerne opfordre til at sortere, pap/papir, bioaffald, hårdplast, glas og restfald. I køkkenet står der kasser til de forskellige kategorier.

 

PLADS TIL ALLE

Hos V32 ønsker vi at gøre plads til alle. Snak og forstyrrelser i det store rum med åbne kontorpladser skal minimeres. Længere samtaler blandt husets brugere skal foregå i køkkenet. Telefonsamtaler og møder ved kontorpladserne er accepteret, men tænk på at minimer lydniveauet, når det er muligt. Forsøg generelt at minimer forstyrrelser, når du kan. Derfor ønsker vi, at I tager alle ikke-arbejdsrelaterede samtaler enten i køkkenet eller i gangen.

'

SLUKKE OG LUKKE

Når sidste mand forlader huset lukkes vinduer, slukkes lys og de to døre (hoveddør og døren til kontorfællesskabet) låses.

 

GENEREL ORDEN

Vi vil gerne holde orden på fællesarealerne og beder derfor alle om at rydde op efter sig.

 

 

Kærlig hilsen

Christoff, Jonas og Helene

​

​

V32

Vestermøllevej ApS

​

​

bottom of page